Betingelser og vilkår

  1. Generelt

Mærkeriet.dk drives som en enkeltmandsvirksomhed (CVR: 43656961) på adressen Kirsebærhaven 17, 8660 Skanderborg. Mærkeriet sælger stofmærker til privatpersoner, foreninger og virksomheder i Danmark.

Mærkeriet.dk kan kontaktes på info@mærkeriet.dk. Svartiden ligger som regel på 1-5 hverdage, dog vil den i ferieperioder kunne være længere. Ferieperioder vil tydeligt fremgår på forsiden Hjem – Mærkeriet.

  1. Produkter

Mærkeriet sælger stofmærker – både mærker fra fast sortiment og specialfremstillede mærker (f.eks. sommerlejrmærker med årstal eller navne).

Ved bestilling bekræfter jeg at have læst og accepteret vilkår som fremgår i beskrivelsen af forudbestilte mærker.

  1. Bestilling og betaling

Betaling sker via betalingsservicen Stripe (https://stripe.com/en-dk). Stripe accepterer de mest almindelige betalingskort. De aktuelle betalingsmuligheder fremgår i checkout. Stripe håndterer betalingsoplysninger i overensstemmelse med deres sikkerhedsstandarder. Mærkeriet modtager ikke og gemmer ikke kortoplysninger. Betaling for specialfremstillede ordrer sker via faktura og bankoverførsel.

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) med tydelig momsspecificering.

Ved specialfremstillede mærker opkræves betaling ved bestilling, før produktionen igangsættes, da der er tale om et unikt fremstillet produkt.

Hvis ordren indeholder både mærker fra fast sortiment og bestillingsmærker, sendes ordren samlet, når bestillings mærkerne er klar til afsendelse, medmindre andet aftales.

Der tages forbehold for prisfejl, udsolgte varer og tekniske fejl på hjemmesiden.

  1. Levering

Mærker der fremgår af hjemmesiden, sendes med GLS til pakkeshop.

Leveringstiden er normalt 1–5 hverdage. (I ferieperioder kan leveringstiden være længere)

Hvis en pakke ikke afhentes i pakkeshoppen inden for GLS’ afhentningsfrist, returneres den til Mærkeriet.

GLS opkræver i den forbindelse returfragt. Ønsker du pakken sendt igen, skal både returfragten og ny fragt betales før genforsendelse.

Hvis ordren i stedet ønskes annulleret, refunderes ordrebeløbet med fradrag af de faktiske fragtomkostninger.

  1. Fortrydelsesret og returnering

Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på varer fra fast sortiment, jf. forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesfristen regnes fra den dag, du modtager varen.

  • Hvis du fortryder dit køb, skal du selv betale for returforsendelsen, efter aftale gennem info@mærkeriet.dk.
  • Når varen er modtaget retur i ubrugt stand, refunderes beløbet hurtigst muligt og senest 14 dage efter vi har modtaget varen retur.
  • Under returtransporten bærer du risikoen for eventuel bortkommen forsendelse.

Specialfremstillede mærker (bestillingsmærker), som er produceret specifikt til dig og i aftalt antal, er undtaget fra fortrydelsesretten.

  1. Ansvarsfraskrivelse

Mærkeriet kan ikke holdes ansvarlig for:

  • Forsinkelser fra fragtfirmaets side
  • Uforudsete hændelser uden for vores kontrol (force majeure)

7. Andet

Vi spørger altid om lov før vi bruger billeder af specialfremstillede mærker i vores markedsføring. Hvis du ikke ønsker dit design brugt, respekterer vi naturligvis dette.